Lars Werge var stoisk.

Med sin sidste magt som formand tog han kontrol over egen skæbne og efterlod Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse i granatchok.

Det var søndag den 30. juni klokken 11, og et lukket møde i forbundet på Gammel Strand var lige startet. Lars Werge havde selv indkaldt til mødet – stærkt presset af hovedbestyrelsen, der krævede svar og løsninger.

To dage forinden havde Lars Werge forhandlet en frivillig fratrædelsesaftale med Journalistens redaktør, Øjvind Hesselager.

I pressemeddelelsen om sin fratrædelse udtalte Øjvind Hesselager, at Journalisten i hans tid havde bestræbt sig på at lave kritisk og fair journalistik, der varetog medlemmernes interesser.

”Også i situationer, hvor det på den korte bane kunne gøre ondt på DJ,” udtalte han. Men det, der tiltrak sig størst opmærksomhed, var et citat fra formand Lars Werge:

”Øjvind har været en passioneret redaktør, som har lagt liv og sjæl i udvikling af bladet. Men hans journalistisk kompromisløse linje har også slidt på relationen mellem parterne, og DJ er nået til et punkt, hvor der må en ny person på posten som redaktør for Journalisten for at skabe en anden og ny relation.”

Nu blev hele hovedbestyrelsen beskyldt for at angribe fagbladet Journalistens pressefrihed. For hvordan kunne et journalistforbund ønske, at redaktøren på dets eget blad skulle fratræde for at have lavet kompromisløs journalistik, lød kritikken.

”Skal Journalistens redaktionelle frihed indskrænkes?” spurgte formand for Organisationsgruppen og journalist på Fagbladet Folkeskolen Maria Becher Trier i et længere indlæg på journalisten.dk.

”Hvordan kan man fyre en chefredaktør for at udøve vores fag efter dets fineste bærende principper? Det er vist formanden og ikke chefredaktøren, der burde forlade huset på Gammel Strand,” kommenterede Rikke Folm Berg, der er journalist ved Lolland-Falsters Folketidende.

Pressefriheden er under pres på Journalisten, skrev mediekommentator Kurt Strand på Twitter. ”Hvad er der sket med tidligere tiders redaktionelle frihedsbrev, som dannede skole for mange andre?” spurgte Kurt Strand.

Ingen fra hovedbestyrelsen havde mistet tilliden til formanden. Lars Werge havde ganske vist begået en fejl, men den kunne løses. Han skulle bare påtage sig ansvaret for den.

“Lars Werge skulle smide sig på håndgranaten og offentligt sige, at han har dummet sig, og det aldrig har været på tale, at den redaktionelle linje var en del af mandatet,” siger HB-medlem Jakob Ponsgård.

I mødeindkaldelsen havde Lars Werge vedhæftet en dagsorden med fem punkter. 1. ØH-sagen, gennemgang og indhold af aftale. 2. Reaktion ift. udmeldingen? 3. Eventuelle konsekvenser. 4. Orientering om det fremadrettede forløb. 5. Eventuelt.

Men før mødet rigtigt kom i gang, tog Lars Werge ordet.

“Jeg har en meddelelse af særlig karakter,” sagde han.

Og så trak han sig som formand i Dansk Journalistforbund.

Løb fra ansvaret

Det er blevet beskrevet som, at der lød et brag, da kæberne ramte bordkanten. Beslutningen stod ikke til diskussion. Lars Werge havde allerede forberedt en facebookopdatering, som han læste højt. Essensen var, at han ikke længere følte opbakning fra hovedbestyrelsen. Og det havde ramt ham, at der var sat spørgsmålstegn ved, om han værnede om presse- og ytringsfriheden.

I dag fortæller nogle af hovedbestyrelsens medlemmer, at de var meget berørte af Lars Werges overraskende udmelding. Andre brændte inde med deres vrede; Lars Werge tog jo ikke ansvar for sin fejl ved at gå.

Mangeårigt HB-medlem Karen Hedegaard takkede Lars Werge for tiden som formand og sagde, at han havde gjort det ”skide godt” – inden hendes stemme knækkede, og hun var nødt til at give ordet videre.

Den nu tidligere formand gik rundt og sagde personligt farvel. Da han nåede Anders Stoffer fra Ekstra Bladet, krammede de. Anders Stoffer havde også svært ved at holde tårerne tilbage, og Lars Werge sagde: ”Det skal nok gå”.

Ti minutter efter mødets start forlod Lars Werge lokalet og efterlod et amputeret journalistforbund med et kæmpe forklaringsproblem.

”Helt personligt føler jeg, at Lars Werge redder sin egen røv. Jeg føler mig en smule forrådt,” siger Jakob Ponsgård.

HB-medlem Palle Jensen mener som størstedelen af hovedbestyrelsesmedlemmerne, at Lars Werge “går fra oprydningen”.

Fratrædelsen hastede

Søndagen forinden, den 23. juni, begyndte det officielle arbejde med at tilbyde Øjvind Hesselager en frivillig fratrædelse, da Lars Werge præsenterede idéen i telefonsamtaler med medlemmer af det magtfulde forretningsudvalg. Ud over formandskabet består forretningsudvalget af HB-medlemmerne Anders Stoffer, Thilde Høybye og Karen Hedegaard.

Ifølge Anders Stoffer, Thilde Høybye og Karen Hedegaard havde de ikke tidligere diskuteret behovet for at indgå en fratrædelsesaftale med Øjvind Hesselager. Nu hastede det med at få gennemført beslutningen.

På et møde om morgenen tirsdag den 25. juni på konferencecenteret Kosmopol ved Nørreport Station blev forretningsudvalget præsenteret for en række forhold, der gjorde, at de bestemte sig for at gå til hovedbestyrelsen og indstille, at der skulle laves en fratrædelsesaftale med Øjvind Hesselager.

Samme dag ringede Lars Werge og Tine Johansen rundt til hovedbestyrelsen og indkaldte dem til et hemmeligt, lukket møde.

Allerede over telefonen stillede flere hovedbestyrelsesmedlemmer spørgsmål til mødets natur. “Da jeg blev ringet op og indkaldt til mødet, udtrykte jeg undren og skepsis over, at det var et lukket møde med så kort varsel,” siger Henrik Friis Vilmar, der er fællestillidsrepræsentant i DR og medlem af hovedbestyrelsen siden 2013.

Også Freja Wedenborg, der underviser i journalistik på Vallekilde Højskole og har været medlem af hovedbestyrelsen siden 2017, spurgte Tine Johansen, hvorfor det skulle gå så hurtigt.

“Hun fortæller, at de er blevet gjort opmærksomme på nogle ting af personalemæssig karakter, der gør det nødvendigt at handle nu,” siger Freja Wedenborg.

Aftalen i kælderen

I kælderen på Kosmopol holdt hovedbestyrelsen torsdag den 27. juni et hemmeligt møde. Kosmopol er et sted, forbundet tager i brug, når det skal diskutere vigtige sager uden at vække opsigt.

Klokken var omkring 14, da mødet gik i gang. Ifølge hovedbestyrelsesmedlemmerne startede formandskabet med at fremlægge en række eksempler på forholdene i personalesagen. Hovedbestyrelsen blev kun præsenteret for mundtlig dokumentation.

Bestyrelsen debatterede – og igen blev der spurgt, hvorfor det hastede.

“Jeg fik svar på, hvorfor det var nødvendigt at handle, som vi gjorde. Men ikke på, hvorfor det hastede så meget.“
Freja Wedenborg, HB-medlem

Tine Johansen kan ikke komme nærmere ind på, hvorfor det hastede så meget. “Nej, det kan jeg ikke uden at komme for tæt på den personalesag, det hele handler om,” siger Tine Johansen og uddyber:

“Når det handler om en personalesag, ville det være urimeligt, at så mange mennesker skulle bære rundt på fortrolig viden for længe.”

Var I for hurtige?

“Nej. Beslutningen blev ikke taget for hurtigt. Det, der nok gik for hurtigt, var, at vi ikke i slutningen af mødet talte mere om meddelelsen udadtil. Vi har ikke brugt kræfter nok på at tale om, hvad der skulle meldes ud,” siger Tine Johansen.

Samtlige hovedbestyrelsesmedlemmer forklarer i dag, at det blev kraftigt understreget, at den redaktionelle linje under ingen omstændigheder måtte være årsagen til, at aftalen blev indgået.

“Det blev 100 procent slået klokkeklart fast,” siger Palle Jensen, der er reporter og tillidsmand ved TV 2 og blev valgt ind på det seneste delegeretmøde.

”Hvis det handlede om den journalistiske linje og frihedsbrevet, var jeg aldrig gået med til det,” siger Elisabeth Hamerik Schwarz, der er freelancejournalist og næstformand i Journalisterne i DJ.

Ifølge Karen Hedegaard nikkede Lars Werge også til, at det ikke handlede om bladets journalistiske linje.

Adspurgt om, hvorfor snakken faldt på den redaktionelle linje, svarer flere, at de var klar over, hvordan fratrædelsen kunne opfattes.

”Vi snakkede om den redaktionelle linje, fordi vi ikke kunne stå bag den begrundelse og havde en idé om, at Øjvinds fratrædelse kunne udløse spekulationer,” siger Jakob Ponsgård.

Ingen i hovedbestyrelsen har ønsket at svare på, hvad personalesagen drejer sig om. Men da de blev præsenteret for den, var alle enige om, at man skulle forsøge at indgå en frivillig fratrædelsesaftale.

Tine Johansen forklarer det sådan her:

”Jeg skriver en sætning ned, læser den højt, og den godkender hovedbestyrelsen. Det er den beslutning, der ligger til grund for, at man giver daværende formand mandat til næste dag at indgå nogle forhandlinger,” siger hun.

Selv om Lars Werge dagen efter gav en anden forklaring, end han havde fået mandat til, stoler alle i hovedbestyrelsen stadig på, at den oprindelige begrundelse for fratrædelsen er sand.

Efter tre timer forlod en enig hovedbestyrelse Kosmopols kælder. Tilbage på sit kontor skrev Tine Johansen beslutningsgrundlaget i en mail til Lars Werge, satte autosvar til – og tog på sommerferie.

Lars Werge gav Øjvind Hesselager besked om, at de skulle mødes til forhandling dagen efter.

Fratrædelsen lander

Lars Werge og Øjvind Hesselager satte deres underskrifter på Øjvind Hesselagers fratrædelsesaftale fredag den 28. Juni.

Nu skulle Lars Werge bare kommunikere aftalen ud.

Hovedbestyrelsen fik som de første besked klokken 13.09.

Godt, at det lykkedes, lød svarene.

Dernæst besøgte Lars Werge Journalistens redaktion, hvor Øjvind Hesselager tidligere på dagen havde mailet, at han først ville komme op ad dagen, da han havde ”uforudsete jobmøder”.

Lars Werge var klædt i stramtsiddende jakkesæt, og han gjorde det effektivt, da den lille redaktion var samlet i deres spartanske mødelokale med røde sofaer.

Lars Werge forklarede med helt rolig stemmeføring, at aftalen skyldtes en svær relation mellem parterne, der var blevet slidt.

Det havde ikke noget med journalistikken at gøre, sagde han.

Var det en fyring, blev han spurgt. Det var det ikke. Og så gik han igen.

Klokken 13:55 sendte Lars Werge en mail til hovedbestyrelsen. Denne gang havde han også vedhæftet pressemeddelelsen, der allerede var publiceret på forbundets hjemmeside.

Mailtråden eksploderede med en byge af kritiske spørgsmål.

Vemod og ambivalens på Diamanten

Redaktionen mødtes med Øjvind Hesselager på Café Diamanten på Gammel Strand, kort tid efter at Lars Werge havde været forbi.

Fagbladet havde en gammel aftale om at sige på gensyn, inden de gik på sommerferie. I stedet blev det et farvel til fagbladets redaktør gennem mere end otte år.

Det var et ambivalent øjeblik. Øjvind Hesselager var ked af det, vred. Han var sørgmodig over at forlade kolleger, han havde arbejdet tæt sammen med gennem flere år. Men samtidig var han ikke en slagen mand.

Både Lars Werge og Øjvind Hesselager bliver beskrevet som ”hanelefanter” og ”alfahanner”. Ikke, at det nødvendigvis er negativt. Det kræver et bestemt drive at gå efter og fastholde deres respektive magtfulde positioner. Stillinger, hvor man ofte er under pres.

De er begge hårde hunde, der reagerer på pres med modpres. Øjvind Hesselager kan virke jovial og lettilgængelig, første gang man møder ham. Men han vil også gerne have kontrol over tingene, er strategisk og tænker ofte flere træk frem, lyder én beskrivelse af ham.

Under den vemodige overflade lurede en selvtilfredshed på Café Diamanten. Øjvind Hesselager vidste godt, at han var kommet godt ud af det og var glad for formuleringen om den ”kompromisløse linje”. Det var et markant sidste aftryk at sætte på hans tid i spidsen for fagbladet.

Nu var hans plan hurtigt at komme i gang med at arbejde, men flere anbefalede ham at trække vejret. Redaktionen tømte deres glas, krammede farvel og gik på sommerferie.

”Hvad fuck er der sket”

Nogenlunde samtidig med mødet på Diamanten læste medlemmerne af hovedbestyrelsen pressemeddelelsen.

“Begrundelsen var præcist det, den ikke skulle have været. Det undrede mig, hvordan der kunne stå noget, der var så lodret imod det, vi havde givet mandat til,” siger Palle Jensen.

Samme reaktion sad resten af hovedbestyrelsen tilbage med.

“Jeg tænker: ‘Hvad fuck er der sket’. Jeg læser de mails, der bliver sendt til Lars Werge, hvor hovedbestyrelsesmedlemmerne sætter spørgsmålstegn ved pressemeddelelsen, og skriver selv noget i stil med: ‘Hvordan er den formulering kommet ind?’” siger Elisabeth Hamerik Schwarz og fortsætter:

”Ingen kan forstå, hvordan den formulering er kommet med – og at Werge citeres for det. Det er på ingen måde det, vi har givet mandat til. Jeg har behov for at melde ud til mine medlemmer, at det her altså er skrupforkert.”

Journalisten er i besiddelse af en række mails, der bekræfter, at bestyrelsesmedlemmerne spurgte kritisk ind til, hvordan formuleringen var opstået.

Freja Wedenborg skrev blandt andet:

”Der blev ikke nævnt noget om en pressemeddelelse i går. Mit indtryk var, at den formulering, der blev læst op, var, hvad der ville blive meldt ud offentligt. Hvis jeg havde vidst, at der ville komme en pressemeddelelse, ville jeg have insisteret på, at vi læste den igennem sammen, selv om det ville have fået mødet til at tage længere tid,” skrev hun.

Men skaden var sket – pressemeddelelsen var offentliggjort.

Forsøget på en forklaring

Lars Werge ringede rundt til hovedbestyrelsesmedlemmerne for at svare på kritikken. Formuleringen om den kompromisløse redaktionelle linje kom fra Øjvind Hesselager, lød hans forklaring til flere.

”Lars forklarede mig, at det var en fejl, at formuleringen kom med. Noget om, at han ikke havde set den eller havde opdaget formuleringen. Jeg kan ikke huske ordlyden, da jeg var rimeligt påvirket af, hvad der var sket,” siger Henrik Friis Vilmar.

”Da jeg snakker med Lars om aftenen, siger han noget i retning af, at han ikke har været vågen, og den formulering var sluppet forbi ham,” siger Palle Jensen.

Formanden fik ifølge nogle af HB-medlemmerne ”voksenskældud” under telefonsamtalerne. Øjvind Hesselager har takket nej til at blive interviewet til denne artikel. ”Ingen kommentarer,” skrev han i en sms. Da Journalisten første gang beder Lars Werge om en kommentar, svarer han ligeledes ”ingen kommentar”.

Derfor kan vi ikke endegyldigt svare på, hvad der skete under forhandlingerne mellem de to. Men ifølge flere i hovedbestyrelsen kom sætningen om det kompromisløse med, fordi Lars Werge var uopmærksom.

Det er ikke Tine Johansens indtryk, at Lars Werge har bragt den sætning med i forhandlingerne.

”Det er ikke én, der er groet i hans baghave,” siger hun.

Om torsdagen gjorde I det klart, at det ikke handlede om den redaktionelle linje eller journalistikken, så Lars Werge skulle vel have været opmærksom på netop den formulering?

”Jeg kommer ikke til at vurdere det. Enhver kan jo se, at der er et eller andet der, vi ikke har talt ordentligt igennem. Jeg påtager mig min del af ansvaret for, at hovedbestyrelsen ikke har været grundig nok i forhold til, hvad der bliver meldt ud til omverdenen,” siger Tine Johansen.

Burde man som hovedbestyrelse ikke forvente, at formanden kan håndtere sådan en opgave på egen hånd – eller skal man være mere inde over det?

”Selvfølgelig kan en hovedbestyrelse ikke sidde med femten mand høj. Det siger sig selv. Beslutningen var, at han skulle forestå forhandlingerne,” siger Tine Johansen.

Kastet for medlemmerne

Pludselig var Tine Johansen ud af det blå blevet formand i Dansk Journalistforbund.

Efter at Lars Werge om søndagen havde forladt lokalet – og forbundet – var det nu hendes opgave at samle trådene og stå på mål for den massive bølge af kritik.

Det blev aftalt af hovedbestyrelsen, at hun var den eneste, der udtalte sig om sagen. Hun forsikrede i et interview, at hun værnede om Journalistens frihedsbrev. Men baglandet rykkede fortsat for en forklaring.

En underskriftsindsamling krævede et ekstraordinært delegeretmøde. Det vil ske, hvis der bliver indsamlet 300 underskrifter. Over 200 DJ-medlemmer skrev under på, at der skulle indkaldes til ekstraordinært delegeretmøde.

Elisabeth Hamerik Schwarz siger, at kritikken om lukkethed fik lov til at vokse sig alt for stor. ”Det var frustrerende, fordi vi faktisk arbejdede på at kunne være så åbne som muligt,” siger hun.

Krænkelsessagens efterskælv

Forholdet mellem Lars Werge og Øjvind Hesselager var reelt slidt. Det vurderer flere kilder, der kender dem begge to.

Journalisten har under Øjvind Hesselager skrevet flere kritiske artikler om DJ. Men særligt én sag har forværret forholdet: Den såkaldte krænkelsessag, hvor to kvinder fortalte til fagbladet, at de blev udsat for seksuelle krænkelser som studentermedhjælpere i DJ.

I 2017 kom redaktionen på sporet af sagen, fordi den tidligere studentermedhjælper i DJ Sigrid Benedikte Strøyer lavede et opslag på Facebook. Artiklen skabte en bølge af forandringer. DJ iværksatte en advokatundersøgelse, en mellemleder fratrådte, forbundet blev omorganiseret, og de interne regler for intimt samvær mellem medarbejdere blev ændret.

Efter krænkelsessagen kom der ændringer i relationen mellem forbundets ansatte og Journalistens redaktion. Begrundelsen var, at flere i forbundet ifølge kilder følte sig utrygge ved journalisternes rolle.

Redaktionen bliver ikke længere inviteret til sommerfester i forbundet. Når der er personalemøder for DJ’s medarbejdere, bliver Journalistens medarbejdere orienteret separat på deres egen redaktion. De er ikke længere med på fællesmails.

Tine Johansen forklarer, at der blev lavet et ”relationspapir” for at skabe klarere linjer i huset.

”Det har til formål at gøre det klart, at nogle gange er man kolleger, og nogle gange er man kilder til en historie. Det har været vigtigt at betone, for der opstod situationer, hvor der var bekymring for, hvorvidt man deltager i medarbejdermøde eller i et pressemøde, når vi har personalemøder i huset,” siger Tine Johansen, der understreger, at det er et hensyn til medarbejderne og ikke forbundsledelsen.

Det sker efter krænkelsessagen?

”Det sker, fordi der har været det forløb, hvor Journalisten er gået meget tæt på organisationen, og hvor der har været nogle situationer, der har skabt utryghed om, hvornår man er kollega, og hvornår man er kilde,” forklarer formanden.

Hvis man har den utryghed eller forvirring, tyder det vel på en slidt relation?

”Det synes jeg ikke. Det kaldte på, at vi havde nogle svar på det. Og det synes jeg, vi fik ved at have nogle klare retningslinjer i relationspapiret, der fortæller, at det skal fremgå tydeligt, hvornår man som medarbejder i DJ taler til citat,” siger Tine Johansen.

Journalisten ønskede til denne artikel at spørge forbundets afdelingschefer, hvordan de har oplevet relationen mellem forbundet, fagbladet og Øjvind Hesselager. Tilbagemeldingen fra forbundets presserådgiver har været, at kun Tine Johansen udtaler sig.

Sagen stagnerede

Fire dage efter Lars Werges exit kom hovedbestyrelsen med et samlet svar om sagen. Lars Werge havde overtrådt sit mandat med formuleringen om den kompromisløse redaktionelle linje, lød det i en melding.

Det tog toppen af kritikken.

Redegørelsen var kommet på plads natten til torsdag den 4. juli. Her var hovedbestyrelsen i advokatfirmaet Bech-Bruuns lokaler ved Langelinie i København blevet vejledt i, hvor meget den inden for ansættelsesretten kunne fortælle om begrundelsen for fratrædelsen – uden at bryde fratrædelsesaftalen.

Det havde taget hovedbestyrelsen ni timer at komme frem til den rette ordlyd i meddelelsen. Dagen efter at redegørelsen kom ud, stagnerede underskriftsindsamlingen for et ekstraordinært delegeretmøde.

Den sidste kommentar

Journalisten forsøger for sidste gang at få en udtalelse fra Lars Werge og Øjvind Hesselager.

Lars Werge giver et venligt afslag på interview. Spurgt ind til, om det var Øjvind Hesselager, der fik formuleringen om den ”journalistisk kompromisløse linje” med i aftalen, svarer Lars Werge, at ”det var et forhandlingsforløb, der skulle holdes fortroligt”.

På spørgsmålet, om det var en fejl, at formuleringen kom med, svarer han:

”Jeg refererer ikke fra snakke, jeg har haft på tomandshånd.”

Lars Werge skal stå til rådighed for forbundet det næste halve år. Han skal lave notater på nogle af de områder, DJ arbejder med. Og så skal han lave et analysearbejde i forhold til den kontingent- og ydelseskommission, delegeretmødet har nedsat. Får han beskæftigelse i perioden, vil hans indtægt blive modregnet eftervederlaget.

Heller ikke Øjvind Hesselager har lyst til at dykke ned i fratrædelsesaftalen, svare på, hvordan den famøse formulering kom med, eller snakke om forholdene, der i første omgang førte til, at hovedbestyrelsen gav grønt lys til at indgå en aftale. Den tidligere redaktør skriver i en mail:

“Jeg finder ikke behov for at kommentere på fratrædelsesaftalens konkrete vilkår, på baggrunden for indgåelsen af aftalen eller på indholdet af forhandlingen om den. Jeg har heller ikke behov for at kommentere på alle mulige udsagn og rygter om mit virke som daglig leder af Journalisten.”

Han kan dog oplyse, at indholdet af fratrædelsesaftalen er baseret på en gensidig enighed om alle dens vilkår og formuleringer.

“Jeg er særdeles tilfreds med aftalens vilkår og forløbet i forbindelse med forhandlingen.” Forbundet har ikke gjort ”boet” op endnu, men ifølge Tine Johansen kommer sagen til at koste over en million kroner.

Regningen dækker Øjvind Hesselagers fratrædelsesaftale, den ansættelsesretlige advokat, forbundet stillede til rådighed for Øjvind Hesselager, Lars Werges eftervederlag og advokatregningen til Bech-Bruun.

‍